Om vore destinationer
Det oprindelige udgangspunkt for KulturReturs rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.
Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med Christian Møller.
Ligesom der for os er åbenlyse forbindelser, er det vort håb at rejseinteresserede kan finde spændende muligheder alle steder.