Om kunsten, kulturen og traditionerne

Den moderne kultur

Vidste du at:

• Færøerne er en smeltedigel af kreativitet og kan tilbyde masser af kulturelle og kunstneriske oplevelser på højt plan.
• Musik, sang, sangskrivning, mode og design, alternative musikfestivaler og moderne kunst spiller en meget aktiv rolle i det daglige liv på Færøerne i dag - især om sommeren.
• En ny generation af musikere (så som Teitur, Eivør, Týr o.m.a.), kunstnere (Hansina Iversen, Rannvá Kunoy o.a.), forfattere (Jóanes Nielsen, Carl Jóhan Jensen) og modedesignere (Guðrun & Guðrun, bARBARA i gONGINI) er stærkt på vej frem og er ved at indtage scenen eller catwalken. Med den éne fod godt plantet i traditionen og den anden i en hypermoderne, kreativ sfære, har de taget springet til international succes.
• De unge kreative færinger har måske en særlig chance frem for så mange andre – netop fordi deres inspiration kommer fra et liv, der for mange forekommer fremmedartet og eksotisk, langt fra det trendsættende storbyliv. Det føles bare mere virkeligt. Og helt i tråd med den nye internationale trend, hvor mennesker mere og mere søger ud i naturen og til udkantsstederne for at finde det virkelig originale og den ægte integritet.

Kunsten

Vidste du at:

• Der er stærkt stigende international efterspørgsel på færøsk kunst. I betragtning af Færøernes indbyggertal og afsides placering i Nordatlanten, finder man en imponerende dynamik og vitalitet på den færøske kunstscene op igennem det 20. århundrede. Det afspejles i priserne og interessen for færøsk kunst, såvel på gallerier som på auktion på det internationale kunstmarked.
• Den færøske nationale kunstsamling - Listasavn Føroya - der ligger i Tórshavn, har en permanent udstilling med et meget fint udvalg af færøsk kunst. Desuden findes der flere gallerier rundt omkring i Tórshavn.

Litteraturen

Vidste du at:

• Den skrevne færøske litteratur spirede, da den færøske nationalbevægelse dannedes i 1870'ernes studentermiljø i København. I 1909 udkom den første færøske roman. Den hed Babelstornið og blev skrevet af højskolemanden Rasmus Rasmussen. Kendetegnende for den færøske litteratur er, at den ofte tager udgangspunkt i det nære miljø og det barske liv på øerne.
• Den færøske litteratur bygger på en lang mundtlig tradition, som er bevaret i levende form den dag i dag. Af særlig betydning er kædedansen, der danses med enkle trin, mens man synger lange kvad og viser. Det mest kendte kvad er Sjúrðar kvæði, der handler om Sigurd Fafnersbane.
• De fleste danskere - i hvert fald den ældre generation - kender prosaisten og lyrikeren William Heinesen og hans fætter Jørgen-Frantz Jacobsen, der skrev den berømte roman ”Barbara”. De blev begge født omkring sidste århundredskifte og skrev på dansk, hvilket nok forklarer deres relative berømmelse i Danmark.
• Blandt de nyere færøske forfattere kan nævnes Jóanes Nielsen, som er kendt for at skrive realistisk prosa og hverdagspoesi. Jóanes Nielsen er blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange. Lyrikeren Rói Patursson skriver filosofisk og modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1986.
• Er man interesseret i færøsk litteratur, kan man f.eks. besøge det færøske landsbibliotek - Føroya Landsbókasavn - i Tórshavn og få mere at vide. Se her.

Musikken

Vidste du at:

• Det tit bliver sagt, at færingerne må have et specielt musikalsk gen, når man tænker på det beskedne antal indbyggere på Færøerne på under 50.000 mennesker – ikke mere, end hvad der kan rummes i Københavns Idrætspark. Alligevel findes det hele på menuen her: Traditionel kvaddans, kormusik, folkemusik, jazz, blues, pop, rock, gospel, metal, punk, hiphop, rap osv. Der findes næsten ikke en bygd med respekt for sig selv, der ikke har et kor og/eller et hornorkester.
• Der er to store musikfestivaler på Færøerne i sommerperioden. I juli er der G! festivalen i bygden Gøta, der fokuserer på nyere og alternativ rockmusik (omkring 8.000 gæster). Og i august er der Sommerfestivalen i Klaksvig, som er en mere folkelig fest med traditionel pop og rock (omkring 10.000 gæster). Begge festivaler satser på at have mindst ét stort internationalt navn på programmet hvert år.
• Færøernes eneste aktive pladeselskab hedder Tutl. Tutl har eksisteret siden midten af 70'erne og udgiver omkring 30 til 40 titler om året. Tutl driver en musikforretning i Tórshavns centrum på gågaden, hvor der jævnligt afholdes små koncerter med færøske musikere og bands.
• Tórshavn – en lille by på små 20.000 mennesker – har eget symfoniorkester, der spiller musik på højt plan - ofte med prominente internationale gæstesolister.
• Music Week – et stort musikfagblad for professionelle i musikindustrien på verdensplan – bragte en artikel om den færøske musikscene med en overskrift, der siger det hele: ”The IN sound from way out”.
• Du kan få mere at vide om den færøske musikscene her.

Traditionerne

Vidste du at:

• Befolkningen på Færøerne har sin helt egen særprægede kultur og unikke livsstil - moderne, men samtidig med tydelig rod i ældgamle skikke, hvoraf nogle går helt tilbage til vikingetiden og endda før til keltiske tider. Færinger synger stadig middelalderlige viser og kvad og danser middelalderlige danse til private fester og på lokale helligdage, som var det den naturligste ting i verden, sådan som de har gjort de sidste tusind år.
• Den nationale helligdag Ólavsøka, afholdes den 29. juli, til minde om St. Olaf's død (Olaf Haraldsson, eller oldnordisk Óláfr Haraldsson, f. 995 - d. 29 juli 1030, konge af Norge 1015-1028). Festlighederne foregår i Tórshavn. De begynder den 28. og fortsætter indtil morgenen den 31. juli. Den officielle del af festen starter den 29., med åbningen af den færøske Parlamentet – en skik, der går ca 900 år tilbage. Det begynder med en gudstjeneste, som bliver afholdt i Tórshavn Domkirke, alle medlemmer af parlamentet samt civile og kirkelige embedsmænd går til domkirken i procession. Efter gudstjenesten returnerer processionen til parlamentet til åbningsceremonien. Festlighederne har mange facetter, hvoraf kun nogle få er nævnt her, bl.a. forskellige slags sportskonkurrencer (kaproningen i Tórshavns Havn er den mest populære), kunstudstillinger, pop koncerter, og den berømte færøske dans på gaderne og i det gamle teater i Tórshavn. Rigtigt mange mennesker markerer begivenheden ved at bære den færøske nationaldragt.
• Er man interesseret i Færøernes historie, er det historiske museum - Føroya Fornminnissavn - i Tórshavn bestemt et besøg værd. Der findes også mange lokale små museer rundt omkring i bygderne drevet af interesseforeninger omkring fortidsminder.

Sproget

Vidste du at:

• Det talte sprog på øerne er færøsk. Det færøske sprog stammer fra det oldnordiske, men indeholder også keltiske islæt. Andet sprog er dansk, og de fleste taler også engelsk.

Flaget

Vidste du at:

• Færøerne har deres eget flag - en rødt kors med blå kant på en hvid baggrund.

Valutaen

Vidste du at:

• Valutaen på Færøerne er den danske krone, men øerne har deres egne pengesedler, forskellige fra de danske pengesedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.

Religionen

Vidste du at:

• Den officielle religion på Færøerne er luthersk evangelisk. Den næststørste protestantiske bevægelse er Plymouth Brødrenes samfund, lokalt kaldet Brødremenigheden. Den tredje største religiøse gruppe er den karismatiske bevægelse. Den katolske kirke er en meget lille minoritet. Der er også små grupper af Syvende Dags Adventister, Jehovas Vidner og Bahá'íer i landet.
• Bygden Kirkjubøur nær Tórshavn med det mere end 900 år gamle bispesæde, der nu har været bondegård i den samme families eje i 17. generationer, er et meget yndet turistmål. Læs mere her.
• St. Olafs Kirke i Kirkjubøur blev bygget i det 12. århundrede og er dermed den ældste kirke på Færøerne. Den lille hvide kirke lavet af sten ligger lige ved siden af ruinerne af St. Magnus katedralen, som blev bygget et århundrede senere. Man formodede i lang tid, at opførelsen af katedralen i Kirkjubø aldrig blev færdig, men senere forskning viser, at byggeriet kan godt have været færdiggjort alligevel. Nogle mener, at taget kan være blevet ødelagt af en lavine, som ikke er et ualmindeligt fænomen visse steder på Færøerne, bl.a. Kirkjubøur – en begivenhed, som efterlod domkirken som en ruin.