Om naturen og landskabet

Fakta og tal om øerne

Vidste du at:

• Færøerne er 18 øer midt i Nordatlanten, nordvest for Skotland og midtvejs mellem Island og Norge.
• De 18 øer dækker et areal på lige knap 1.400 km²
• Den økonomiske havzone rundt om øerne dækker 274.000 km² og når dybder på over 3000 m. (Til sammenligning dækker Storbritannien et landområde på 243.610 km^2).
• Der er 113 km fra det nordligste til det sydligste punkt og 75 km fra det vestligste til det østligste punkt. (Omtrent det samme som Sjælland).
• Landets gennemsnitlige højde over havets overflade er 300 m.
• 111 bjergtoppe rager over 600 m op over havets overflade og 10 er over 800 m høje – 6 af dem ligger på den lille ø, Kunoy.
• Den højeste top, Slættaratindur på Eysturoy, er 882 m høj.
• Du aldrig er mere end 5 km fra havet på Færøerne.
• Der er 1100 km kyststrækning.

Landskabskarakteristika

Vidste du at:

• Med deres vulkanske oprindelse for omkring 70 mio. år siden består de 18 meget stenede og forrevne klippeøer mest af basalt.
• Landskabet omtales ofte som "overjordisk". Det er domineret af stejle bjerge, dybe dale, smalle fjorde og sunde. Nogle kalder det "Gran Canyon i Nordatlanten", andre kalder det "The Lord of the Rings Country".
• Vestkysten er præget af stejle skråninger, forbjerge, fuglefjelde og stensøjler i havet, der om sommeren er fulde af søfugle – bl.a. rugende søpapegøjer, på Færøerne kaldet lunder.
• Besøgende kan opleve klipper og grotter på bådture overalt på Færøerne.

Verdensrekorder

Vidste du at:

• Nogle af verdens højeste forbjerge findes på Færøerne. Det nordligste punkt på Færøerne – Enniberg – er med sine 754 m over havets overflade verdens højeste lodrette klippevæg (forbjerg) ud mod havet. Den er derved f.eks. dobbelt så høj som Empire State Building i New York.
• Ifølge Guinness Book of World Records, har man verdens længste sigt fra Færøerne. Hvis man står på toppen af Slættaratindur, det højeste fjeld på Færøerne (882 m), kan man i klart vejr se helt til toppen af den islandske gletcher, Vatnajökull (2119 m) hele 550 km væk. I GWR står, at det skyldes "lysets bøjning forårsaget af atmosfærisk refraktion".