Dagligliv i Irland

Økonomi

Livet efter det store boom, kaldet Den keltiske tiger, er for den almindelige irer præget af store økonomiske problemer i kølvandet på de bristede bobler i ejendomsmarkedet og det finansielle område. Over de seneste tre år er en reallønsnedgang på 25 procent ikke ualmindeligt, hvis man fortsat er så heldig at have arbejde.

I november 2010 måtte regeringen indse, at det ikke længere var en realistisk mulighed at låne penge på de internationale finansmarkeder i et forsøg på at redde de irske banker. Renten var simpelthen blevet for høj. I det lys indgik irerne en låneaftale med EU/IMF på 85 mia euro. Som en del af lånepakken er den irske regering underlagt en række økonomiske restriktioner og har forpligtet sig til at følge en stram økonomisk plan, som skal munde ud i en kraftig nedbringelse af det irske budgetunderskud frem til 2015. Af den totale lånesum på 85 mia. euro skal Irland gennem den statslige pensionsfond selv stå for 17,5 mia. euro. Renten bliver på 5,83 pct. Over de næste fire år skal det offentlige forbrug nedbringes med 20 pct. eller hvad der svarer til 2,8 mia. euro og indkomstskatterne hæves med 1,9 mia. euro. Budgetunderskuddet skal ned på 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014. I november 2010 er underskuddet på 12 pct. af BNP.

Irerne tror de er de mest skatteplagede i Europa, men de ligger lidt under EU gennemsnit. Der er ingen ejendomsskat eller sundhedsskat. Skatteprocenten på indkomstskatten er 20 % op til 275.000 kr, derefter 41 %. Momsen er på 21 procent, men den er gradueret, så fx fyringsolie, elektricitet, hoteller og restauranter og aviser kun har 13,5 procent moms. Export, bestemte fødevarer, medicin, forsikringer, banktransaktioner, bøger, børnetøj og børnesko er momsfrie.

Et lands velstand måles ofte i BNP. Den seneste opgørelse (2009) viser - med en gennemsnitlig EU-norm sat til 100 – at Danmark var på 121, men Irland var 127!

Sætter man gennemsnittet af prisniveauet for forbrugsgoder og tjenester i de 27 EU-lande til 100 (2008-tal) var prisniveauet i Danmark 141, i Irland 127.

Dublin er den 16. dyreste storby at leve i i Verden på linje med Rom. Moskva og Tokyo efterfulgt af London er de dyreste. København er nummer seks.

Drikkepenge er ikke almindeligt, undtagen i taxis, hoteller og restauranter. Her er cirka 10 procent normalt med mindre der på regningen er lagt drikkepenge, hvilket er mere og mere almindeligt.

Sociale forhold

Udgifterne til social beskyttelse pr. indbygger er i Irland knapt det halve af den danske. Den seneste ledighed (2011) i Irland 14,7 procent, mens den i Danmark er 7,9 procent mod et gennemsnit i EU på 9,5 procent. Arbejdsløshedsunderstøttelse (Jobseekers benefit), som kræver tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, er maksimalt 197,80 euro ugentligt i 65 uger.

Den typiske maksimale offentlige pension er 210 euro ugentligt for 65-79 årige og 220 euro for 80+.

Sundhedsvæsenet

Gennemsnitlig levealder er 77,9 år, hvilket er over EU gennemsnit. Børnedødeligheden er som EU gennemsnit, mens forekomsten af stress-sygdomme er lavere end EU gennemsnit.

Antal mennesker pr. læge, 387, er lavere end EU gennemsnit. Kvaliteten af sundhedsvæsenet er generelt højt. En lægekonsultation koster ca. kr. 300. ”Medical card” har man ret til, hvis ens indtægt er under 5.600 kr (2009) pr. måned. Og så er al lægehjælp og medicin gratis.

Vandet fra hanerne kan drikkes.

Uddannelse

Irland har et af de bedste uddannelsessystemer i Verden. 37 procent har en højere uddannelse; det er på niveau med Frankrig og højere end i Danmark. Størsteparten er kvinder.

Der er skolepligt fra 6 – 16 år. Over halvdelen af 4-årige og næsten alle 5-årige går i statens førskole klasser. De fleste er blandede skoler, men ud af de 3300 skoler er stadig 400 et-køns skoler. Mere end 80 procent af lærerne er kvinder.

Der er fire universiteter og desuden 14 institutes of technology og 7 colleges of education.