Irland – Highlights i Donegal & Dublin / fra Billund

Irland – Highlights i Donegal & Dublin

Donegal, Nordirland & Dublin, 9. – 16. maj 2019 (8 dage / 7 nætter)

Arrangeret for Rude Strand Højskole
NB: før selve rejsen er der forberedelsesdage på højskolen. Kontakt højskolen for yderligere information og tilmelding: 86 55 89 44 // info@rudestrandhojskole.dk

Det nordvestlige Irland er ukendt for de fleste turister, men byder på enestående naturscenerier, en smuk Atlanterhavskyst med Europas højeste havklipper, lokale specialiteter på gode restauranter og hyggelige små byer, som lever livet som for 100 år siden. Samtidig tager vi på tur til Derry i N.Irland, hvor I på tæt hold oplever den turbulente historie i N.Irland.
Vi oplever tillige Irlands hovedstad Dublin, hvor vi oplever de største seværdigheder samt hører om de mange kulturpersonligheder, der har levet og beskrevet denne smukke storby ved floden Liffey. Det er en aktiv kulturrejse med fokus på den storslåede irske natur, tæt på de lokale & den irske identitet, storbyen Dublin, gode kulinariske oplevelser samt masser af historie, musik og craic.
Guide er Irlands-eksperten Claus Hebor, der har besøgt den grønne ø op mod 400 gange. Han er uddannet historiker (cand. mag.) og har et dybtgående kendskab til irsk historie, kultur og levevis. Desuden har han en brændende passion for Irland med dets smukke natur, musik og enestående gæstfrihed, som bliver formidlet på en levende og engageret måde, så gæsterne vil få et indgående indtryk af Irland på rejsen. Han har desuden skrevet talrige artikler til aviser og magasiner og holder løbende foredrag om Irland. Herudover arrangerer han irske kulturevents som "An Irish Evening", whiskeysmagning, koncerter med irske bands samt andre aktiviteter med forbindelse til Irland.

Ret til ændringer i program, hotel og rute forbeholdes.
Ingen kopiering eller distribution uden tilladelse. www.hebor.dk / © Hebor 2018

Dag 1 / Danmark - Dublin Airport - Letterkenny

Ved ankomst til lufthavnen i Irland går busturen til hovedbyen Letterkenny i det nordligste county Donegal.
Her indlogeres vi00.jpg på hotel midt i byen med gåafstand til det pulserende liv med pubber, musik, små butikker og hyggelige caféer.
Letterkenny er kåret til ”Coolest City in the North” af Nat. Geo. i 2016, da der er et særdeles levende musik- og publiv, som tiltrækker mange gæster fra Irland og N.Irland.
Vores lokale musiker Joe Gibson spiller en helt speciel koncert for os ”The Troubles in Song & Words”, hvor han fortæller, hvordan det er at vokse op i grænselandet mellem Irland og N.Irland – en dybt bevægende personlig historie tilsat smukke og melankolske sange. En helt unik oplevelse for gæster, der interesserer sig for irsk musik, irsk historie eller den irske mentalitet.
Som en del af koncerten bliver der et multimedie-foredrag med fotos, film & musik om N.Irland med ”The Troubles” og slutter ved Brexit.

01b.jpg

 

Dag 2 / Letterkenny - Slieve League - Ardara - Letterkenny

Efter en god Full Irish Breakfast forlader vi Letterkenny, hvor turen går mod syd til Slieve League.02a.jpg Turens højdepunkt i mere end én forstand bliver området ved Slieve League, som er én af Europas højeste havklipper, der rejser sig næsten 600 m over havet. Her er der mulighed for at tage en kortere eller længere vandretur på klipperne, – eller man kan blot sætte sig og nyder det helt enestående natursceneri langs den mest vilde Atlanterhavskyst. I godt vejr spiser vi lunch i det fri, mens vi nyder den ubeskrivelige udsigt over havet til synet af farverige søfugle, flokke af delfiner samt et fantastisk farvespil i det blå, blå Atlanterhav og stejle klipper.

02c.jpgHerefter tilbage mod Letterkenny af de små back roads, hvor tiden har stået stille i 100 år, og hvor får og små grå granithuse veksler.
Tilbage i Letterkenny er der efter en god middag på hotellet, masser af muligheder for musik og craic på de hyggelige pubber i byen.

02d.jpg

Dag 3 / Letterkenny - sightseeing - Afternoon tea

03a.jpgEfter en god irsk morgenmad tager vi en city walk, hvor vi oplever byens atmosfære og liv samt kommer rundt til de vigtigste steder og seværdigheder.
Vi får en rundvisning i den imponerende katedral samt besøger museet, som bl.a. har en udstilling om den frygtelige kartoffelhunger, som plagede Irland og især Donegal i midten af 1800-tallet.
Herefter kan vi gå på opdagelse i de små hyggelige butikker, sjove cafeér samt få en god pub lunch med en Guinness på en af de mange glimrende pubber.
Vi vil også prøve at få et besøg hos den lokale GAA Club (Gaelic Athletic Ass.), som spiller de gæliske sportsgrene som hurling, der er Irlands nationalsport, Gaelic Football, Rounders, m.v.) Klubberne er med til at definere den irske identitet samt bevare den gæliske kultur og sprog.

NB: mulighed for besøg på Kinnegar Brewery
Besøg det lokale Kinnagar Brewing Comp., som laver noget af de bedste og mest spændende øl og cider i landet, og hør deres spændende historie. Pris: 100,-.

Sen eftermiddag vil vi alle blive inviteret til Afternoon Tea eller High Tea, som det også kaldes, som består af scones, sandwich og kager i rigt mål og flot opsat.
De fleste er mætte af dette måltid, så denne aften er middag ikke inkluderet.

03b.jpg

Dag 4 / Letterkenny - Maghery Bay - Glenveagh Castle & Nat. Park - Mt. Errigal - Letterkenny

30Efter et solidt morgenmåltid tager vi bussen til Maghery Bay, som er en af de smukkeste kyststrækninger i Irland med klipper og smukke 04a.jpgafsondrede strande med krystalklart vand, hvor vi kan gøre et badestop – hvis gæsterne er friske på det! En dukkert i Atlanterhavet kan kun anbefales uanset årstid. Området er et af de steder i Irland, hvor man stadig taler gælisk, og vi besøger nogle steder, hvor vi kan høre dette fascinerende sprog – og hvis vi er heldige får vi måske de lokale til at give os en sang på gælisk.

Herefter fortsætter vi til nationalparken Glenveagh National Park med det smukke slot Glenveagh Castle. 04b.jpgSlottet er bygget i slutningen af 1800-tallet og ligger utroligt smukt ved søen omgivet af høje bjerge. Vi får en rundvisning på det victorianske slot og ser de imponerende sale og værelser samt hører historien om de engelske herremænd, der boede her. Frokost spises i slottets Tea Room. Der bliver også mulighed for en vandretur i de smukke haver og park omkring slottet med særdeles flotte udsigtspunkter til søen, slottet og bjergene. Parken har Irlands største bestand af kronvildt, så der er alle muligheder for at se spændende dyreliv her.

Herefter kører vi gennem Derryveagh Mountains og 04c.jpgforbi det imponerende bjerg Mt. Errigal – evt. med stop i Glenveagh Nat. Park med Irlands største bestand af råvildt.
Herefter vender vi tilbage til Letterkenny til middag samt hyggelig stemning på de lokale pubber som f.eks. den hyggelige Cottage Inn med de hundredevis af natpotter i loftet.

Dag 5 / Letterkenny - Derry - An Grinian - Letterkenny

05a.jpgDagen er planlagt til at koncentrere sig om byen Derry (engelsk: Londonderry) i N.Irland, som er en af de mest ikoniske byer i irsk historie. Ikke kun fra The Troubles i 1970-90´erne, hvor der blev kæmpet mellem unionister og republikanere/nationalister, men også i den turbulente tidligere historie med bl.a. belejringen af Derry i 1600-tallet og flere andre episoder.
Derry er kendt for at have vel nok de bedst bevarede forsvarsværker fra 1600-tallet, og indenfor i byen er der en masse små hyggelige gader og stræder med gamle gadelamper og atmosfære. Vi besøger også museet i byens smukke Guildhall fra 1890, som i øvrigt blev voldsomt beskadiget ved et bombeangreb i 1972.  
Good Friday Agreement i 1998 har nok har lagt låg på urolighederne, men ikke på modsætningerne. Vi skal bl.a. se den ikoniske Peace Bridge, der forbinder de katolske og05b.jpg protestantiske kvarterer samt den meget rørende statue af de to mennesker, der rækker hånden frem mod hinanden, mens de står på hver side af en kløft. Medrivende historiefortælling, der er til at se og forstå!

I Derry spiser vi frokost på den meget specielle og sjove Granny Annie's ligesom vi besøger en af de ikoniske pubber Tracy's, der oser af lokal stemning samt sjove og rørende historier om byen.

05c.jpgHerefter fortsætter turen til den imponerende jernalderfæstning An Grianan of Aileach, som ligger højt oppe på en bjergtop med smuk udsigt til det omgivende land og kyst. Her boede de stolte konger af Ulster, som er kendte fra mange keltiske legender.
Om aftenen er der vores specielle menu på Dillons Restaurant, hvor Head Chef har lovet en 5-retters menu ud over det sædvanlige: Wild Atlantic Way Dining Experience med alle de bedste råvarer fra lokalområdet.

NB: mulig tilkøb af ” Drinks & Wine Menu”
Ved Wild Atlantic Tasting Menu er det muligt at tilkøbe en dejlig drinks & wine menu, der passer til de enkelte retter.

Herefter musik på en af byens mange pubber eller i hotellets veludstyrede bar, hvis man vil slappe af ovenpå den overdådige middag.  

05d.jpg

Dag 6 / Letterkenny - Knowth - Dublin

Efter en solid morgenmad forlader vi Letterkenny og Donegal og kører gennem det smukke, frodige øst-irske landskab.
Hvis tiden tillader det besøger vi stedet for Battle of The Boyne i 1690, som var afgørende for Irlands historie frem til i dag samt passerer vi det imponerende Slane Castle, som er kendt for deres rockkoncerter og whiskey.
Herefter kommer vi til en af de absolut største og mest spirituelle oplevelser i Irland – de gamle stenaldertempler i Boyne-dalen: Brú na Bóinne (Newgrange) og Knowth.
Brú na Bóinne er bygget lang tid før pyramiderne med en smuk facade af hvide kvartssten, som reflekterer solen. Solen har netop en afgørende rolle i Newgrange, da solen på årets korteste dag præcist rammer et vindue over indgangsdøren og fylder det store gravkammer med et magisk, gyldent lys. Vi besøger den største af højene Kbnowth, som har den største samling af stenudsmykninger og den længste gang samt det spændende Visitor Centre med udstilling om de enestående gravtempler. Brú na Bóinne er et UNESCO World Heritate Site, og med rette én af de største seværdigheder i verden.
Herefter fortsætter vi dagen til Dublin, hvor vi indlogeres vi på det meget traditionelle Dublin-hotel O´Sheas Hotel, der ligger central i Dublin med gåafstand til alle seværdigheder og pubber.
Middag er på hotellet, hvorefter vi kan evt. kan tage jer med på en ægte Musical Pub Crawling til kendte og ukendte ”watering holes” og musiksteder i Dublin.  Byen har mere end 700 pubber, og vi krydser LIffey via Ha´Penny Bridge og kommer gennem Temple Bar, som et fyldt med pubber, musiksteder og kunstnere. Selvom mange af pubberne er meget turistede, så er der pubber, som er mere autentiske, og hvor man kan møde irerne over en god ”pint of Guinness”.

06a.jpg

 

Dag 7 / Dublin: store seværdigheder, spændende kvarterer & pub med forrygende musik

Efter morgenmad er dagen er afsat til 07a.jpgsightseeing til fods i Dublin, som er Irlands hovedstad med godt 1 mill. indbyggere.
I Dublin er der en overflod af store seværdigheder som Trinity College, Grafton Street, National Museum, St. Patricks Cathedral, Christchurch Cathedral, Dublin Castle, Temple Bar Area, m.v.
Vi viser jer alle seværdighederne, og tager jer gennem det utrolig smukke Georgian Quarter med husene fra 1700-tallet og regeringskvarteret med de store palæer.

Et af højdepunkterne bliver Trinity College, som er grundlagt af Dronning Elizabeth 1 i 1594, som tillige har den kendte bibliotek fra 1700-tallet ”The Long 07b.jpgHall” samt udstillingen med verdens smukkeste bog ”Book of Kells”, der er kalligraferet og udsmykket af munkene i 8-900-tallet.
Vi tager en spadseretur ned ad det fornemme strøg Grafton Street, hvor vi hilser på Molly Malone og ser alle gademusikanterne. Det bliver også tid til at opleve St. Stephans Green, som er en af byens grønne oaser med en meget smuk park.
Vi ser det imponerende National Museum med bl.a. en enestående flot samling af guldsmykker fra oldtiden samt et indtryk af de danske vikinger i Irland.
I samme område besøger vi Naturhistorisk Museum, som nok er mest kendt for at se ud som et museum gjorde i 1800-tallet – med store hvaler under taget, masser af udstoppede dyr og en helt speciel atmosfære, når man træder ind i denne tidslomme.

NB: der kan arrangeres sightseeing i dobbeltdækkerbus (hvis man ikke ønsker at gå). Hvis man gerne vil besøge f.eks. Guinness, Kilmainham Jail eller Phoenix Park er det en god idé at købe en dagsbillet til de sjove sightseeingbusser, der kører i fast rutefart.
Det er også en god mulighed for dem, der vil spare sine fødder, men gerne opleve hele Dublin fra en siddeplads.

Der vil også blive lidt tid på egen hånd til bl.a. at shoppe i de små butikker i sidegaderne til Grafton St. eller den billigere Heny St. på nordsiden af Liffey. I kan 07c.jpgogså nyde den hyggelige atmosfære på nogle af de markante pubber i Dublin, hvor I bl.a. kan sidde i sofaen, hvor The Dubliners startede deres karriere, samt verdens mindste pub, hvor vi måske kan være alle sammen.
Om aftenen spiser vi på den glimrende restaurant Le Bon Crubeen lige overfor hotellet, hvorefter vi ofte ender på den lokale pub, som er fyldt med glade Dublinere og god musik. Her kan vi altid være sikker på forrygende musik med en god pint og måske en dans…

 

Dag 8 / Dublin - Dublin Airport - Danmark

Efter en god irsk morgenmad er der – afhængig af flytider – mulighed for tid på egen hånd til shopping, en sidste byvandring eller blot slappe af.
Herefter tager vi en kort bustur til Dublin Airport, hvor flyet bringer os tilbage til Danmark.

08.jpg

 

HER BOR VI...

Letterkenny_hotel_irland.jpgLetterkenny: Dillons Hotel  (5 nætter) 3***
Dejligt hotel med gode værelser med alle faciliteter som WIFI, TV, m.v. og meget centralt beliggende midt i Letterkenny. På hotellet er der restaurant og pub med hver deres stil og charme, ligesom der er mulighed for at få Afternoon Tea.

 

 

O_sheas_hotel_irland.jpgDublin: O´Sheas Hotel (2 nætter) 3***
Særdeles centralt beliggende hotel  i Dublin i gå-afstand til Grafton St., Temple Bar og O´Connell St. På det historiske og meget traditionelle hotel med patina er der desuden en glimrende, lokal pub med levende trad. musik hver aften.

PRAKTISK INFORMATION

Periode: 9. – 16. maj 2019

NB: tilmelding til Rude Strand Højskole: 86 55 89 44 el. info@rudestrandhojskole.dk
Før rejsen er der forberedelsesdage på Rude Strand Højskole.

 

Inkluderet i rejsen:
Program som beskrevet, inkl. entreer, rundvisning, m.v. Såfremt besøg i Newgrange ikke er muligt vil der blive besøg i Knowth eller Loughcrew, som er ligeså spændende.

Egen bus under rejsen

5 nætter på Dillons Hotel (3***) i Letterkenny inkl. full Irish Breakfast                   

2 nætter på O´Sheas Hotel (3***) i Dublin inkl. full Irish Breakfast
Let frokost alle dage undtagen på flydagene

5 x god middag, heraf afskedsmiddag på enten Johnnie Fox´ eller på Le Bon Crubeen

1 x Afternoon / High Tea (dækker fuld aftensmad)

1 eksklusiv 5-retters Wild Atlantic Dining Experience i private room (evt. tilkøb af Drinks & Wine Menu)

VIP-rundvisning og smagning på Sliabh Liag Distillery

Guidede vandreture ved Slieve League, Glenveah Nat. Park og byvandringer i Derry, Letterkenny og Dublin

Eksklusiv storyteller-koncert  “The Troubles in Song & Words” med Joe Gibson i Letterkenny kombineret med historisk foredrag

Dansk-talende guide med stor erfaring i Irland samt vandreguide og uddannet historiker.

Ikke inkluderet:
Drikkevarer, undtagen hvor beskrevet i program.

Drikkepenge til hotel, bus, m.v., men det er helt frivilligt, om man vil give noget.

Rejseforsikring er ikke inkluderet, og deltagere skal selv sørge for evt. rejseforsikring. Det blå sygesikringsbevis skal medtages og dækker i.h.t. Irlands sygedækning. Rejsen er for deltagernes eget ansvar.

Tilkøbsmuligheder:
Besøg det lokale Kinnagar Brewing Comp., som laver noget af de bedste og mest spændende øl og cider i landet, og hør deres spændende historie. Rundvisning samt god smagning. Kr. 100.

Drinks & Wine Menu til Wild Atlantic Tasting Menu, der passer til de enkelte retter, kr. 250,-

Hvis enkelte ikke kan gå så langt, så er der mulighed for en Sightseeingbus i Dublin, 24-timers ubegrænset billet med HopOn-HopOff, kr. 125. Desværre kan man så ikke følge med gruppen, da vi ser Dublin til fods.

Hvor vanskelig er turen fysisk?
Rejsen er ikke fysisk anstrengende, men der forekommer vandreture, som gæster kan undlade at deltage i.
Dog skal det siges, at man altid kommer til at gå en del i løbet af rejsen, og gæster bør være i normal fysisk form a.h.t. til øvrige gæsters oplevelser.
Normal fysisk form betyder, at man kan gå op til 3.sal på trapper uden besværligheder.  

Ret til ændringer i program, hotel og rute forbeholdes.

 

download pdf Hent udførlig rejsebeskrivelse

Rejsebeskrivelse

Rejsenummer: C-16

OBS: Inden afrejse, er der forberedelsesdage på højskolen

Lufthavn: Billund

Afrejse: 09.05.2019

Hjemkomst: 16.05.2019

Pris kr. Kontakt Rude Strand Højskole for pris

Vejret i Irland lige nu

icon AKTUELT

Foredrag kalender

Vore rejseledere er også gode foredragsholdere. Dygtige og erfarne folk. Vil du vide mere om Irland, Færøerne, Grønland eller Balkan, så kontakt os gerne.

Det kan være i forbindelse med planlægningen af en rejse eller blot som et spændende indslag i jeres foredragsprogram

Vil du vide mere om Island, så se her

Flere 2019-rejser

I 2019 udbyder vi rejser til Færøerne, Italien, Irland, Nordsverige – samernes land og måske Tunesien. Hold øje med siden...

Se også vores rejser til Island på team-island.dk

Nyhedsbrev

Vi udsender et nyhedsbrev ca 4 gange om året med relevante oplysninger om vores destinationer og rejser samt gode tilbud.

Vil du abonnére på KulturReturs nyhedsbrev kan du klikke her.

Skal vi lave en særlig rejse til jer?

Er I 15 personer eller flere, som gerne vil rejse sammen? Vi har mange års erfaring med, at arrangere rejser til grupper – efter jeres egne ønsker. Kontakt os og hør om mulighederne...

Gennerelle rejsebetingelser

Læs vores generelle rejsebetingelser her og kontakt os ved spørgsmål.

Islændinge De Små Konger

Læs artiklen "Islændinge De Små Konger" skrevet af Team-Islands direktør, K. Torben Rasmussen

icon TEAM-ISLAND

KulturRetur A/S samarbejder med et stærkt og kompetent hold af kvinder og mænd, der på hver sin måde bidrager til vores vellykkede rejser. Det fælles for dem er, at de brænder for deres områder og kender det bedre end de fleste. Alle taler dansk, nogle med charmerende accent, andre på en måde, der afslører at de har boet i Danmark gennem nogen tid.

En dygtig rejseleder lægger en masse til en tur, som man aldrig vil kunne læse sig til. Læn dig afslappet tilbage og nyd, at de har styr på det hele, og læn dig lyttende frem i sædet, når de fortæller. Måske bliver du endda udfordret på din viden og holdning – ikke det værste…

På hjemmesiden kan du finde alt relevante oplysninger om turene. Er der ikke lige nu en passende tur, så kontakt os gerne. Der er hele tiden nye på vej. Er du del af en gruppe med særlige fagspecifikke behov, så kontakt os gerne. Vi arrangerer hvert år ture for grupper, helt efter deres ønsker.

Uanset om du vil rejse i en gruppe med andre interesserede mennesker og få glæde også af et godt socialt sammenhold eller hellere selv vil køre, så kan vi garantere et stort udbytte af vore ture. Det samme gælder på vore rejser til Island som vi præsenterer på www.team-island.dk.

Læs KULTURRETUR og TEAM ISLAND's historie her.

Vores generelle rejsebetingelser findes her.

icon DESTINATIONER

Om vore destinationer

Det oprindelige udgangspunkt for Team Island // KulturRetur's rejser var Island. De to ejere har et nært forhold til Island, så det var naturligt. Og eftersom der er så mange interessante steder i Island og så mange historiske og kulturelle forbindelser var det endnu mere oplagt for os.

Men interessen for den nordatlantiske kultur, gjorde det ligeså naturligt at udvide med Færøerne og Irland. Færøerne kender vi begge udmærket og har besøgt landet mange gange. For at få dækket Irland, måtte vi finde en passende samarbejdspartner og det har vi gjort med Christian Møller.

Vi har arrangeret grupperejser til Gotland, Tyskland, Israel, Kosovo/Makedonien/Albanien, Rumænien og forsøgt at få gennemført en spændende tur til Tunesien, med én af landets bedste kendere af landet. Men opblussen af politisk uro forhindrede gennemførelse.

I 2019 udbydes grupperejser til Færøerne, Italien, Irland, Nordsverige – samernes land og måske også Tunesien? Disse rejser bliver offentliggjort løbende, så hold øje med hjemmesiden... Alle vores rejser til Island findes på www.team-island.dk

Vores destinationer

#
Island har altid lokket med fremmedartede naturoplevelser, men det har været lidt dyrt. I dag kan man rejse let og lidt billigere, så hvorfor skulle du nu ikke…
#
Det internationale rejsemagasin, National Geographic Traveler, udnævnte i november 2007 Færøerne som det mest attraktive og mest uspolerede ø-samfund i verden –…
#
Fyldt med fantastiske landskaber præget af barskt og blidt, af grønt og blåt. Med en eventyrlig og farverig historie. Pubber med levende irsk folkemusik og sort…

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os

icon 1 KulturRetur A/S, Mejlbyvej 670, Mejlby, 8530 Hjortshøj

icon 2+45 2962 8077

icon 3 www.kulturretur.dk

email info@team-island.dk


Du kan også udfylde formularen herunder og sende en besked